onsdag den 11. september 2013

Portræt af Nicolas Bro



Filmen Spies og Glistrup kan netop nu ses i landets biografer. En af hovedrolleindehaverne er Nicolas Bro.

Den danske skuespiller og dramatiker Nicolas Bro, er født 16. marts 1972 i København. Han er søn af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro, og har to søskende som også er skuespillere. I 1995 giftede han sig med rekvisitør Theresa Stougaard Petersen og i 2011 fik de en søn.
 

Sammen med sin hustru Theresa
Han er uddannet fra Statens Teaterskole i 1998 og fik sin første store rolle i tv-serien Rejseholdet, som den sexgale retarderet Otto. Derefter medvirkede han i flere film som Adams æbler, De grønne slagtere og Rembrandt. Hans første hovedrolle var i filmen Mørke, en psykologisk thriller fra 2005. Han har modtaget en Bodil i 2006, for bedste mandelige birolle i filmen Voksne mennesker. Og i 2007 modtog han en for bedste mandelige hovedrolle i filmen Offscreen.

Fra filmen Mørke, hvor han spillede sin første hovedrolle

 
I en periode han har været ansat på Det Kongelige Teater, og haft en del teaterroller. Han har bl.a. medvirket i stykkerne Den vægelsindede af Ludvig Holberg og familieforestillingen Vinden i piletræerne af Kenneth Grahame.
 


I rollen som Tudse i Vinden i piletræerne









 




Netop nu kan han ses i filmen Spies og Glistrup. Han spiller den karismatiske landsretssagfører og politiker Mogens Glistrup. Han udtaler til Ekstra Bladet, at han har lagt ualmindeligt meget arbejde i, at nå helt ind til kernen af Glistrups væsen, samtidig med at han har gjort et stort arbejde for at tillære sig politikerens karakteristiske bornholmske dialekt. Det har han bl.a. gjort ved at lytte til det samme interview med Mogens Glistrup mere end 400 gange.   ”Min gentagelse lå nok omkring et krydsilds-program seks dage før jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrup sidder over for tre Danmarks Radio-journalister. Det er det længste interview jeg har. Det er sådan omkring 50 minutter. Det hørte jeg 400 gange, mindst. Jeg hørte det over et halvt år og hørte det to til seks gange om dagen” fortæller han. Han er dermed ikke kommet sovende til rollen som Glistrup. Filmen har haft premiere og kan ses i landets biografer netop nu.
 
Fra filmen Spies og Glistrup

Ingen kommentarer:

Send en kommentar